Lys i Mørket – Tåsinge Plads

I efteråret 2012 blev tankerne omkring Vinterbyen præsenteret for Områdefornyelsen Skt Kjelds Kvarter på Østerbro. Det blev til projektet Lys i Mørket, som havde fokus på at undersøge og teste, hvordan Tåsinge Plads kan blive mere brugbar og interessant om vinteren.

Projektet startede til julemarked på Tåsinge Plads, hvor borgerene blev inviteret til dialog om vinteren i den udendørs dagligstue. Erfaringerne fra dialogen pegede på et behov for at arbejde med lys for at gøre Tåsinge Plads mere tilgængelig og interessant i vinterhalvåret.

Philips Lighting blev samarbejdspartner i projektet. Borgere, Områdefornyelsen og erhvervsdrivende blev inviteret til en workshop, hvor vi udviklede ideer til lys og møbler på pladsen. Sammen med Philips designede og opsatte vi en midlertidig lyssætning, som borgerne afprøvede i en måned.

Resultatet blev overleveret til Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, som tog det med som inspiration i deres arbejde med udviklingen af Tåsinge Plads.

  • Kunde Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter
  • Udført af V!GØR
  • År 2012
  • Del