V!GØR har stået for etablering af en midlertidig gadepark foran SDU Slagelse, der benytter 4 parkeringspladser fleksibelt til at skabe rum for studerende og byens øvrige brugere. Projektet testede brug af byrummene som et led i den større udvikling af Campus SDU.
Med fokus på plads til mere by- og studieliv foran SDU, har V!GØR bygget en midlertidig gadepark med opholdsmøbler og grønne planter. Projektet tager udgangspunkt i de studerendes efterspørgsel på et udendørsopholdsareal. De engagerede studerende har taget aktiv del i udviklingen og opbygningen af byrumsmøblet.